Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Emneuge i indskolingen: Vikingetiden 5. august 2019

Filed under: billedkunstideer til børn — TigerTernet @ 17:29
Tags: , , , ,

davSidste skoleår havde 1.-3. klasse emneuge omkring vikingetiden. Der blev arbejdet bredt med emnet, og eleverne fik et indblik i både hverdagslivet på bopladsen såvel som togterne og skibsbyggeriet.

Her er lidt inspiration fra den praktisk/musiske afdeling.

 

I mit værksted have eleverne kun 2 lektioners undervisning, så arbejdet måtte ikke være for omfattende.

Der skal ikke altid så meget til. Brede sølvstrimler, en rest gråt karton og lidt garn.

Vi arbejdede med flag, som skulle bruges til et rollespil. For de mindre elever (1. klasse), havde jeg fundet en fortrygt viking, som eleverne skulle farvelægge inden den skulle klippes ud og limes på  flaget. Inden eleverne gik i gang, talte vi om, hvilke materialer vikingernes hjelme var lavet af og hvordan farvelægningen af håret og skægget, kan få det til at se “ægte” ud. Når man går i 1. klasse, kan det være svært at farvelægge indenfor stregerne og klippe med en saks, så der var udfordringer nok. Ikke mindst da flaget skulle foldes og klippes. Jeg hjalp dem med limpistolen.

Til de lidt ældre elever, havde jeg fundet forskellige vikingemønstre, som de kunne overføre på deres flag med kalkerpapir.
Kalkerpapir er meget lavpraktisk, men det var næsten ren magi for nogen af eleverne. Det motiverede dem, at de kunne øjne et flot og præcist slutresultat, så der var fuld koncentration, da eleverne skulle farvelægge. Jeg opfordrede eleverne til at arbejde med farveblandinger ved farvelægningen, men der var ret frie tøjler. Mange elever have deres egne ideer til at personliggøre deres flag.

Musiklærerne havde et værksted, hvor eleverne på skift var med til at skrive et vers til en vikingesang.  Her kan du finde vikingesangen

dav

Fold, tegn og klip

dav

Fold ud og klip hver anden strimmel af

dav

Klar til at blive monteret på en pilegren

 

dav

Flagene er lavet af gråt A3-kardus som er limet på pilegrene.

Reklamer
 

Mens vi venter på sommervejret 7. juli 2019

Filed under: Egne projekter — TigerTernet @ 23:00
Tags: , , , ,
dav

Alle materialer er fundet på stranden i Klitmøller.

Sommeren er over os.
Indtil nu har vejret ikke været det bedste.
Hyg dig med dem, du kender.
Sten kan man finde alle steder.
Jeg har købt tuscherne i Bilka til en 50’er.
En limpistol er rar at have.
Find evt. inspiration på nettet.
Tang, græs, mos, hø, drivtømmer, affald… alt kan bruges
Se at komme i gang.

img_20190421_143003.jpg

Kasper 9år

img_20190421_143258.jpg

Oliver 12år 

dav

dav

Ejner 6år

img_20190421_143333.jpg

Linda 44år

 

Fly to the blue sky- 5. klasse 4. juli 2019

Filed under: billedkunstideer til børn — TigerTernet @ 20:02
Tags: , , , , , ,

Hvert år holder min skole forårskoncert og traditionen tro, er det altid 5. klasse, der pynter Aulaen. Det er en gammel fabrikshal med rør, ledninger, udsugningsanlæg, lamper og betonbjælker, så nogen gange, kan det virke som en umulig opgave, at få tingene til at komme til sin ret. Pynten skal helst fylde noget, da det ellers drukner i “rodet”.

I år var det 5. klasse og mig, der skulle stå for oppyntningen. Det blev til disse fine luftballoner, som svævede over stolerækkerne i en sværm af hvide forårsskyer. Ballonerne er lavet i papmaché. Vi brugte store partyballoner – diameteren var ca. 60 cm. Hver enkelt ballon er malet med én farve, som er blevet lysnet med hvidt i striberne (monokrom). Valget af monocrome farver på de enkelte balloner gjorde, at det overordnende intryk blev roligt og sammenhængende, selvom eleverne havde valgt farver fra hele palletten.

Alle elver skulle prøve kræfter med at flette en kurv, men de elever, som ikke kom i mål med den flettede udgave, skulle konstruere en kurv ud fra følgende opskrift: Kurv til luftballon

Kurvene til luftballonerne er lavet af stjernestrimler. Der er et hav af vejledninger på nettet og ellers kan du se princippet her: Flettet kurv Vores kurve er lidt højere end kurvene i vejledningen.

Da eleverne var færdige med kurvene, blev de malet/dyppet i en blanding af (meget) madkulør og lidt vand. Det får kurvene til at se “ægte” ud. Til slut, monterede eleverne en flagranke.

Skyerne er lavet af 4 lag papir, som er syet sammen i midten med en symaskine. Der er skyer i 3 forskellige størrelser. Skabelonen finder du her: lille sky og mellem sky – udskriv på A4 og Stor sky – udskriv på A4

Skyskabelonerne er kun halve, så de skal lægges til fold.

 

 

 

Del jeres erfaringer 16. marts 2019

Filed under: billedkunstideer til børn,Egne projekter — TigerTernet @ 00:01
Tags: ,

img_20190314_1607127301444659681041639.jpgSå dumpede bladet ind ad døren. “Håndværk og Design nr. 4, 2018”. Mit undervisningsforløb er kommet på forsiden og jeg bliver så glad, når nogen kan bruge mine ideer. Du kan se hele artiklen her: Artikel

Min blog er mere eller mindre envejskommunikation, hvor jeg skriver et indlæg og I spørger ind til de ting, jeg ikke har beskrevet tydeligt nok. Det er selvfølgelig godt nok, men det kan blive bedre. Vi kan alle hjælper hinanden med at blive bedre 🙂

Derfor vil jeg opfordre jer til at skrive en kommentar under mine indlæg, hvis I bruger ideerne. Jeres erfaringer, ændringer, tilføjelser, ris og ros m.m er velkommen. Det giver også mig et praj om, om jeg er på vej i den rigtige retning.

img_20190314_1912067387680725775597777.jpg

 

Ingen æresport – bare oppyntning 5. marts 2019

 

Vi var inviteret til bryllup i efteråret og da brudeparrets naboerne ville lave æresport, besluttede vi venner os for at pynte indkørslen.

Vi pyntede op i september, men som en lille ekstraoverraskelse, plantede vi et hjerte af krokosløg i græsplænen. Den er kommet op nu – ½ år efter brylluppet til minde om en dejlig dag.

krokushjerte

img_20180901_1444524047668500798788864.jpg

 

img_20180901_1447053680984634126012166.jpg

 

40523285_1802331913218161_6286947499814944768_o

 

Hjerterne på fliserne i indkørslen er lavet i en papskabelon. Først sprayede vi fliserne med vand og derefter dryssede vi med mel. Vandet fikserer melet på fliserne.

Se HER hvordan man laver nemme papirroser

For at lægge et lille visitkort til festen, lavede vi et kort, som matchede oppyntningen.

 

Fødselsdagskager 25. januar 2019

Så er der inspiration til nemme fødselsdagskager.

2018 var året, hvor jeg overgav mig til de nemme løsninger, når det gælder fødselsdagskager, men er det ikke også ok? Karen Volf , Pågen, Jellybeans, Oreos, Marshmallow og Odense har været mine venner.

 

dav

Kanelgifler fra Pågen, Oreos, Marshmallow + glasur og krymmel

img_0544

Brownie fra Karen Volf, lakridsæg fra Odense og topping af følgende: 1/4L fløde, 1dl sukker, ½dl kakao

edf

Kokosmakron, Nutella, Jellybeans

 

Mens vi venter – julepynt 14. december 2018

Filed under: billedkunstideer til børn — TigerTernet @ 13:26
Tags: , , ,

davI år blev 2. klasse pyntet op med juletræer og hjerteranker i matchende farver. Der var rigtig meget godt praktisk matematik i juletræerne. Eleverne blev sat i grupper og skulle måle 2 pinde op på 70 cm og 1 pind op på 50 cm. De måtte kun bruge ting fra penalhuset. Herefter skulle eleverne måle 3 meter garn op af hhv. lysegrøn og mørkegrøn. Motorikken blev også udfordret, da de 6 meter garn skulle rulles sammen til to små nøgler garn.

Grene (jeg brugte pilegrene)
Ståltråd
Lyserønt+mørkegrønt garn
Røde kartonhjerter
Limpistol

…så er der juletræer.

sdr