Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Olivenbrød 27. september 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 18:37
Tags: , , ,

Olivenbrødet smager herligt som tilbehør til en pastaret. Det kan også spises alene, eller bruges til en nem frokost med humus.

Brødet er bedst, når det er lunt, og kan sagtens fryses og genopvarmes i ovn eller på brødrister.

Når jeg bager, følger jeg sjældent opskriften, men improviserer med de ting jeg kan lide og de ting jeg har i mit køkken. Derfor er denne opskrift skrevet på “slump”

Du skal bruge:
3 dl mælkeprodukt (gerne kærnemælk)
2 dl lunkent vand
1 pk gær
evt. et æg
sigtemel
hvedemel
sorte oliven uden sten
rosmarin el. timian
grofthakkede valnødder
olie
flagesalt

Læg gæren og ½tsk. salt i en skål og tilsæt ½  spsk. væde. Rør gæren ud.
Tilsæt resten af væden (og ægget)  og rør rundt.
Tilsæt både sigtemel og hvedemel (ca. halvt af hver) til dejen har en god konsistens. Den må ikke være for hård, men heller ikke så blød, at du ikke kan arbejde med den. Det er vigtigt, at du ælter dejen grundigt. Det er her hele hemmeligheden ligger gemt. Jeg bruger altid en røremaskine.
Læg dejen til efterhævning en halv times tid.
Rul nu dejen ud til to firkantede plader, der hver er 1-1½ cm tyk . Læg dem på to bageplader. Fordel valnødder og rosmarin på dejen og rul fyldet fast med en kagerulle. Prik oliven ned i dejen. Pensel med olie og drys med flagesalt.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse og tryk olivenerne ekstra godt ned i dejen igen, inden den bages ved 200 grader til den er gylden og gennembagt.

Fryses eller skæres i firkanter og serveres med det samme.

 

Blomme/pæremarmelade 10. september 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 17:43
Tags: , ,

Nogen gange støder man ind i smagssammensætninger, som slår benene væk under én. Har du måske nogen sinde prøvet at tilsætte et lille skvat rom til brombærmarmeladen? Jeg kan slet ikke lade være længere.
Denne opskrift har hverken noget med brombær eller rom at gøre, men at slå benene væk under én – det kan den!

Du skal bruge:
500 g blommer
300 g gode pærer (evt. Clara Friis)
½ dl vand
400 g sukker
2 stjerneanis
½-1 tsk fenniklefrø
Evt. 1-2 tsk geleringsmiddel og Atamon

Fjern stenene i blommerne og kernehusene i pærerne. Skær frugten i tern og læg dem i en gryde sammen med resten af ingredienserne på nær geleringsmiddel og Aramon.
Jeg plejer at have et forholdsvis afslappet forhold til den mængde af krydderier jeg putter i min mad, men her er det vigtigt, at du ikke kommer for meget i. I denne marmelade skal krydderierne kildre på tungen – ikke smage igennem.

Jeg hylder princippet om at koge marmelade så kort tid som muligt, for at bevare nuancerne i frugtsmagen, men du skal koge, til frugtkødet er mørt. Det kan tage lidt tid med denne opskrift.
Jeg koger altid marmelade i en bredbundet gryde uden låg. På denne måde fordamper der en del vand, og så slipper jeg ofte for at bruge stivelse. Man kan også bruge en stor pande.

Når frugten er mør, kan du tilsætte geleringsmiddel og Atamon, hvis du vil have en fast og mere holdbar marmelade.

Hæld marmeladen på skoldede glas og sæt låg på med det samme.

 

Solsikke – 1. kl 1. september 2010

Jeg plukkede et par solsikke i haven, som jeg havde med til 1. billedkunsttime efter sommerferien. Vi snakkede om solsikken, dens farver, bladenes form, måden bladene sad fast på stængelen, hovedets størrelse, stængelens tykkelse osv.

Herefter fik eleverne udleveret en blyant og et stykke aflangt papir af god kvalitet. Jeg fortalte eleverne, at de ikke måtte bruge viskelelæder, og viste (tegnede på tavlen) at blomsten skulle fylde hele papiret.

Da eleverne havde tegnet, fik de udleveret én gul,  én orange og én brun dækfarve (vandfarve), de måtte farve blomsterhovedet med. Ligeledes havde jeg udvalgt én grøn farve til stængel og blade og én blå farve til baggrund. Jeg styrede processen meget, så eleverne ikke endte op med én stor brun plamage på deres papir.

Da malerierne var tørre, tegnede eleverne blyantsstregerne op med en sort tusch. De fik at vide, at de skulle tegne med den sorte tusch på blyantsstregerne – også selvom de havde ramt ved siden af med vandfarverne.