Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Blomme/pæremarmelade 10. september 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 17:43
Tags: , ,

Nogen gange støder man ind i smagssammensætninger, som slår benene væk under én. Har du måske nogen sinde prøvet at tilsætte et lille skvat rom til brombærmarmeladen? Jeg kan slet ikke lade være længere.
Denne opskrift har hverken noget med brombær eller rom at gøre, men at slå benene væk under én – det kan den!

Du skal bruge:
500 g blommer
300 g gode pærer (evt. Clara Friis)
½ dl vand
400 g sukker
2 stjerneanis
½-1 tsk fenniklefrø
Evt. 1-2 tsk geleringsmiddel og Atamon

Fjern stenene i blommerne og kernehusene i pærerne. Skær frugten i tern og læg dem i en gryde sammen med resten af ingredienserne på nær geleringsmiddel og Aramon.
Jeg plejer at have et forholdsvis afslappet forhold til den mængde af krydderier jeg putter i min mad, men her er det vigtigt, at du ikke kommer for meget i. I denne marmelade skal krydderierne kildre på tungen – ikke smage igennem.

Jeg hylder princippet om at koge marmelade så kort tid som muligt, for at bevare nuancerne i frugtsmagen, men du skal koge, til frugtkødet er mørt. Det kan tage lidt tid med denne opskrift.
Jeg koger altid marmelade i en bredbundet gryde uden låg. På denne måde fordamper der en del vand, og så slipper jeg ofte for at bruge stivelse. Man kan også bruge en stor pande.

Når frugten er mør, kan du tilsætte geleringsmiddel og Atamon, hvis du vil have en fast og mere holdbar marmelade.

Hæld marmeladen på skoldede glas og sæt låg på med det samme.

Reklamer
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s