Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Det hele er lidt småskævt – 4. klasse 1. februar 2013

lærerværelseVed et tilfælde faldt jeg over nogle billeder af Victoria Ladefogeds træhuse på nettet ( http://www.amvictoria.dk/HUSM01.HTML ) og kunne slet ikke stå for stilen. Jeg besluttede derfor at lade 4. klasse gøre hende kunsten efter. Det meste af året  har vil arbejdet med materiale- og farvelære og har ikke fremstillet så mange “færdige produkter”. Det var derfor vigtigt for mig, at det emne jeg nu tog op kunne sætte elevernes fantasi fri og samtidig give et konkret og udstillingsseværdigt slutprodukt.

03_M

Victoria Ladefogeds træhuse

Den første lektion viste jeg eleverne billeder af Victoria Ladefogeds træhuse. Vi talte om dem, og kom frem til, hvad der kendetegner lige netop hendes huse:

Det hele er lidt småskævt
Der er ikke brugt lineal
Glade farver
Få “bare pletter”
Mange krummelurer.
Hængsler ved døre og vinduer
Rammer om døre og vinduer
Brede døre – smalle huse
Udsmykkede døre
Huse i flere etager

20130116_103155Nu skulle eleverne lave skitser af de huse, de gerne ville lave. Der skulle tegne to tegninger – både til  forsiden og bagside af huset. De fik computere stillet til rådighed, så de kunne søge efter billeder af gamle døre og udsmykkede vinduer.
Når skitserne var på plads, fik de udleveret karton. De skulle bruge linealer og blyanter til optegning af husenes udvendige sider. Eleverne lod en margin på 2cm stå hele vejen rundt om husene, så der senere var plads til at lime.

Eleverne fik udleveret sorte sprittusch og skulle tegne skitsen over på kartonen. Det var en stor udfordring for mange elever at skulle tegne med tusch uden at have tegnet hjælpestreger med blyant først. Der var to grunde til, at jeg ikke tillod dem at tegne med blyant først.

  • 1)Papiret bliver grimt, når der bliver visket for meget ud, og en blyant i en barnehånd vil altid afsætte trykmærker.
  • 2)Mindre børn ejer en ukritisk og uspoleret evne til at lave billedkunst. Når man først kommer i 4. klasse, er selvkritikken allerede godt funderet. De evner stadigvæk “barnets streg”, men vil have alt til at ligne “de voksenes”. Mange elver er så selvkritiske, at de bliver ved med at viske ud og tegne om, til papiret går i stykker. Jeg ville se, om jeg kunne forhindre deres stræben efter “det perfekte voksenudtryk” og acceptere (og holde af) deres nuværende niveau.20130116_103250

Inden de gik i gang med at tegne husene med sprittusch, talte vi om, at de skulle stole på, at de streger de tegnede, var “gode nok”. De måtte ikke forsøge at rette en skæv streg op ved at tegne oveni.

P1010446Der var rigtig mange, der var bange for det hvide papir, men stort set alle endte med at vokse med opgaven. De fik en positiv oplevelse og dermed tro på egne evner.

Nu kom vandfarverne på bordene. Vi kiggede lige en ekstra gang på billederne af Victoria Ladefogeds huse, så farvelægningen blev i stil med hendes.

Eleverne foldede 2cm-kanterne på husene (og klippede hak ved hjørnerne). Eleverne foldede kanterne omkring en lineal, så folderne blev helt skarpe. Da alle huse skulle være lige dybe af hensyn til den senere udstilling, skulle de i gang med at klippe lange strimler af bølgepap. En sådan præcisionsøvelse var en stor udfordring for nogen, men ved fælles hjælp gik det. Herefter fik de fleste lidt voksenhjælp til at lime bølgepappet på facaderne.

Det var oprindeligt meningen, at vi skulle udstille en “gade” med to rækker huse, men da vi er på en lille skole med få udstillingsmuligheder, måtte vi opgive ideen.  I stedet for udstillede vi husene i lærerværelsete vindueskarme. Det så flot ud både udefra og indefra.

20130201_141638

20130201_141655

20130201_141710

Advertisements
 

5 Responses to “Det hele er lidt småskævt – 4. klasse”

  1. georg Says:

    Bliver atter en gang varm om hjertet ved at læse om din undervisning. Det er bare toppen.

  2. Anonym Says:

    De er bare så flotte og fulde af livsglæde. Glæder mig til at komme på arbejde og nyde udsmykningen.

  3. Jane Says:

    SÅ fine! Dygtige elever og fantastisk lærer! 😉

  4. tigerternet Says:

    Tak for jeres dejlige kommentarer 😉

  5. Anne-Line Budde Andersen Says:

    Jeg vil så gerne eje disse vidunderlige huse. Du er vidunderlig, og dine elever dygtige til at lære af dig!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s