Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Gækkebrev og muselmalet 28. marts 2013

Filed under: billedkunst ideer til børn — TigerTernet @ 22:42
Tags: , , , ,

Jeg har været så heldig at modtage et gækkebrev fra min kærestes 7 årige niece. Med en snert af skuffelse hos min kæreste, måtte han konstatere, at det kun var mig, der stod på kuverten som modtager.

Som altid synes jeg, det er vigtigt at værdsætte børns kreative arbejde. Da hun nu har brugt tid og kræfter på at fremstille og sender et gækkebrev til lige netop mig, måtte jeg lægge hjernen i blød for at gøre gengæld. Det er helt legitimt “bare” at svare igen med et påskeæg, men jeg kunne godt tænke mig at bruge lidt af min tid på at svare hende på en krativ måde.

Jeg lod mig inspirere af Royal Copenhagens Megamusel. Jeg købte nogle rillede krus og blå porcelænstuch og gik i gang. De ekstra krus var for at kunne øve mig lidt, men da tuschen var vandbaseret, var der mulighed for at skylle af og starte forfra, hvis det ikke så ordentligt ud. Derfor blev der også et par krus til mine egne børn.  Det var måske lige ambisiøst nok med det rillede procelæn. En flad glat tallerken ville nok have været nemmer til at begynde med.

IMG_4388

Egentlig synes jeg ikke om at “fake” eksisterende produktioner, med mindre man giver det sit eget præg. Man skal ikke intendere noget, man ikke er! Der kan dog være håndværks- eller erkendelsesmæssige grunde til, at man forsøger at efterligne noget i forvejen kendt, men det er der ikke tale om her. For at undgå ovennævnte, har jeg tilføjet navne på de muselmalede krus. Det gør Royal Copenhagen sig vist ikke i, så det må være tydeligt for enhver, at dette ikke er et originalt produkt.

Nu står Ulrikkes krus klart – fyldt med chokoladeæg og pakket ind i cellofan – og venter på at blive afhentet.

Jeg tror ikke, det er sidste gang, jeg vil lege med porcelænstusch. Hvis man engang skal holde en fest med faste pladser, kunne det være sjovt at lave kaffekopper ol. som bordkort. Det kunne også være et sjovt minde for gæsterne at tage med hjem.

IMG_4399

 

Fødselsdagskage 27. marts 2013

Jeg har under ingen omstændigheder intentioner om at blive den ultimative kage-bage-kreator. Jeg er meget imponeret over alle de æstetisk flotte  fødselsdagskager, som kan findes ude i cyberspace. Det er dog et område, jeg har besluttet mig for, ikke at lade mig friste alt for meget af at skulle udforske. Det ændrer ikke på at jeg – inspireret af min søster som er emigreret til Australien (et land som har en lidt anden kagetradition end i Danmark)  – har jeg sat mig for, at mine børn hvert år skal have en (velsmagende) fødselsdagskage.

Kage 1 – Frede 1 år:
Første gang jeg bagte en børnefødselsdagskage havde vi kun ét barn, så den fik den max gas. Der var sørøvertema over hele linien med skattejagt i haven og det hele. Fremadrettet er det gået lidt ned ad bakke, men jeg håber, at kunne inspirere andre til at lave fantasifulde kage vha. simple virkemidler. Kagen herunder er skåret ud af 2 runde kager og smurt op med flormelisglasur iblandet en god klat smør (hvis der er for lidt smør og for meget vand, skiller glasuren). Smørret gør at den er nem at arbejde med. Man skal dog være opmærksom på, at kagen i sig selv ikke skal være for sød, da det bliver for meget med den søde glasur ovenpå.

Første skridt er at lave en “crum coat”, hvor man dybest set bare “dækker krummerne”. Dvs. at man smører et tyndt lag glasur på kagen og sætter dem i fryseren ½ time – udseendet er underordnet. Glasuren stivner (grundet smøret) og nu er det meget nemmere at give den en glat overflade med 2. lag glasur. Man slipper for “fnuller” fra skærekanterne. Min grundkage var en “Herman venskabskage” – den var lige sød nok, så en anden gang ville jeg reducere sukkermængden.

Fredes 1 års fødselsdag

Kage 2 – Frede 2 år:
Vi skulle holde Fredes 2 års fødsesdag hos mine svigerforældre, så kagen skulle være nem at gøre færdig. Jeg bagte en banankage i en rund skål, købte 2 cookies hos bageren, 2 tyggegummikugler hos købmanden samt lidt sliksnørebånd. Glasuren er fremstillet efter samme opskrift som ved kage 1. I stedet for frugtfarve brugte jeg kakao til at lave de 2 nuancer af brun.P1000251

Kage 3 – Ingrid 1 år:
En simpel lyserød lagkage med hindbærmousse, marcipanovertræk og flødeskumsroser på siderne. Der er en mia. instruktioner på nettet til hvordan man sprøjter roserne. Jeg havde tidligere lavet marengsroser til en barnedåb, så jeg havde øvet mig lidt på forhånd. Fløden var blevet lige stiv nok, så jeg er sikker på, at andre kan få et endnu finere resultat.

IMG_3717

Kage 4 – Frede 3 år
Hvad er en 3 års fødselsdag uden en Kajkage. Nu har knægten sunget om Kaj de sidste mange måneder, så valget var ikke så svært.
Jeg beklædte en rundbundet skål med plasticfilm og lavede lagkagen ned i skålen, så den fik en rund form.
Kager må gerne se flotte ud, men de skal også smage godt. Derfor lod jeg mig inspirere af den giftgrønne farve. Kagefyldet blev derfor limecreme (m. revet skræld og saft), markroner, bananer og mørk chokolade. Jeg holdt lidt af cremen tilbage, som skulle bruges til at “klistre” marcipanen fast på kagen senere. Cremen var hjemmelavet. Det tager lidt ekstra tid, men den smager også væsentlig bedre end pulvercremen. For at sikre at kagen ikke blev for sød, da den skulle betrækkes helt med marcipan, puttede jeg ingen sukker i cremen.
Øjnene er markroner, som er dækket med glasur efter samme opskrift som ved kage 1.

P1010540

Denne gang skulle der også laves kage til vuggestuen. Jeg lavede små citronmuffins, så de små poder ikke fik sukkerchok af store stykker kage. De er dyppet i grøn glasur og derefter pyntet med glasurøjne og mund.

20130321_184925

 

Påskehygge med den ældste på knap 3 år 13. marts 2013

Filed under: billedkunst ideer til børn,Egne projekter — TigerTernet @ 11:53
Tags:

Jeg kan næsten ikke vent på, at mine børn bliver så gamle, at de selv kan få ideer til kreative projekter. Selvom ideerne i øjeblikket  er meget styret af mig og koncentrationen er kortvarig, synes jeg alligevel, det er rigtig hyggeligt.

IMG_4182Efter en tur i hønsegården, var det ind i køkkenet og puste æg ud. Man kan købe en lille pumpe, så man kan nøjes med et hul i den ene ende af ægget. Man slipper også for at sutte på ægget og blive gasblå i hovedet for at få hviden og blommen ud.
Frede på knap 3år  synes det var rigtig sjovt. Jeg er sikker på, at man sagtens kan bruge en engangssprøjte (evt. med en tyk kanyle, hvor spidsen er klippet af) i stedet for.

20130309_173052Herefter gik vi ombord i vandfarverne. Knægten valgte farverne og holdt æggene, mens jeg svang penslen – det ville han ikke selv. De fik ikke jævn farve, men jeg synes også, det er sødt og dekorativt med hans små fingeraftryk jævnt fordelt på skallerne.

Nu var der ikke tålmodighed til mere, men det var måske også meget godt. Jeg synes allerede at æggene var dekorative i sig selv, men gjorde dem herefter færdige med hjemmebøjede kobbertrådsfødder, øjne, kartonnæb og uldtotter.

Jeg kan ikke anbefale at bruge forløbet i undervisningen, men det kan sagtens bruges til en hyggelig påskeferiebeskæftigelse med børn.

IMG_4175

 

Her er min mor – 5. klasse – det skal undersøges nærmere 10. marts 2013

20130206_142037Lige inden jeg gik på barsel, blev jeg kastet ind i 2 billedkunsttimer i 5. klasse. Jeg fik kun ganske kort varsel, så jeg skulle finde på noget i en fart.

Da timen begyndte, gik vi på http://www.bibzoom.dk/ og hørte “Her er min mor” af Elisabeth Gjerluff Nielsen (der skal bruges en bibliotekskode), mens jeg viste eleverne teksten til sange på projektoren. Teksten finder du her: http://sangetilboern.dk/her-er-min-mor/

Vi fik en god snak om teksten. Opgaven blev derefter at sammensætte moren ud fra forskellige udklip fra ugeblade. De fik også at vide, at de måtte tegne videre på figuren med sort sprittusch.

Vi havde desværre kun 2 lektioner, hvilket var for lidt.
Selvom eleverne ikke fik det optimale ud af opgaven, ændrer det ikke på, at det helt sikkert er en opgave, jeg bliver nød til at udforske med andre elever på et senere tidspunkt. Måske i en 3. eller en 4. klasse.20130206_142117

Næste gang, vil jeg forlange, at eleverne bruger de første 2 lektioner på at klippe ud uden at lime op. I begyndelsen af 3. lektion vil jeg bede eleverne om at” lægge deres mor løst op på et stykke A4-papir”, som de har tænkt sig at lime hende op senere. Herefter vil jeg udvælge et par stykker og tage en billedsamtale med klassen om virkemidler. Jeg er så heldig, at der er installeret Apple TV i billedkunstlokalet på min skole, så jeg kan tage billeder med en ipad og skyde dem direkte op på et lærred. Apple TV er virkelig min vidunderdims i billedkunstlokalet, som har løftet min undervisning markant. Det giver mulighed for at samtale om elevernes egne værker, på en helt anden måde, end hvis 22 elever forsøger at se noget på et fælles stykke A4-papir.

Jeg synes generelt, det er vigtigt at inspirere eleverne undervejs i den skabende proces, så de får mulighed for at rykke sig og tage ved lære af hinanden – det må vi nå næste gang jeg kaster mig ud i denne opgave.