Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

De kære små… 26. oktober 2013

P1030014

Acrylmaling og møbellak

Vi har altid lagt vægt på “hjælp til selvhjælp”, når det gælder vores børn. Det er ofte både fristende og nemmere at gøre tingene for dem, men det holder ikke på den lange bane. Vi har derfor Ikeaskamler stående i køkenet og på badeværelset, så de selv kan kravle op til puslebordet og nemt kan være med, når der sker noget i køkkenet. De har fået lov til at kravle op siden de var helt små. Det har givet nogle knubs, men har skånet vores rygge og har gjort poderne motorisk dygtige og mere selvhjulpne.

Nu skal det ikke handle om børn men om Ikeaskamler. Jeg er sikker på, at de står i mange tusinde danske hjem og lever deres eget anonyme liv.

Vore børn er ½år, 2år og 3½år og hvad er mere nuttet en “hænder/fødder”-ting? Børnene kan selv følge med i, at de vokser, og når de engang flyver fra reden, vil jeg sikkert have fortrængt følelsen af at bo i en arbejdslejr. Jeg vil drømme mig tilbage til dengang, de var nuttede og rundkindede og satte deres små fedtede fingre overalt. Jeg kan til den tid sikkert – på ganske romantisk vis – genkalde mig deres trippen over trægulvet ved 5-6-tiden om morgenen, når de skulle ind under fars eller mors dyne og putte* lidt inden morgenmaden.

Jeg er ikke nået til den anden skammel endnu, men der skal børnenes hænder selvfølgelig være.

*Rode rundt, ligge på tværs, stjæle dynen, snakke, synge, varme kolde tæer og bede om morgenmad.

Advertisements
 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s