Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Mens vi venter 2014 22. december 2013

Filed under: Egne projekter — TigerTernet @ 13:30
Tags: , ,

Vores børn ser “Bamses Julerejse” i år og har været meget optagede af sprællemanden. Det var derfra jeg fik ideen til at lave sprællemænd af børnene.

De har nu hængt på køleskabet et par dage, og jeg har ikke tal på hvor mange tusinde gange, der er blevet hevet i snorene og sagt: “Kom jul, kom sne, kom gaver” – ligesom Bamse gør i julekalenderen.

I får lige en kort introduktion til arbejdsgangen, da jeg synes, det er en glimrende mens-vi-venter-på-julemad-juletræ-julegaver-aktivitet. Hvis bedsteforældrene er på besøg, kan de jo også passende komme op og hænge.
Jeg har tænkt mig at lægge mine sprællemænd i juletræskassen og evt. hænge dem på træet næste år.

I skal bruge:
Et billede af barnet/bedsteforældren/… (det skal printes ud i 2 eksemplarer – helst A4 størrelse)
Karton og limstift eller lamineringsmaskine
8 små perler
Kraftigt tråd + nål
Evt. en flad magnet og store perler.

1. Tag et billede af barnet på en hvid baggrund. Sørg for at ben og arme er let spredt ud fra kroppen.
2. Print billedet ud i 2 eksemplarer
3. Lim billederne op på karton, hvis du ikke har en lamineringsmaskine.
4. Klip billederne ud på følgende måde:
Billed 1: klip torsoen+hoved ud i ét stykke
Billed 2: klip arme og ben ud, men klip skulder og hofte med. Se billedet nedenunder. Hvis dit barn selv skal klippe, er det en god idé at tegne hvor meget skulder og hofte de skal lægge til

P1030389

5. Du skal nu laminere de udklippede dele, hvis de ikke tidligere blev limet op på karton. Klip delene ud igen.
6. Tråd nålen med kraftig tråd (kinesertråd) og stik den gennem skulderledet på den løse arm(fra bagsiden)  og derefter gennem torsoens skulderled (fra bagsiden). Tråden stikker nu ud på forsiden af sprællemanden. Sæt en perle på tråden og stik den samme vej tilbage til bagsiden. Sæt også en perle på og slå en knude tæt ved perlen. Perlen sørger for, at tråden ikke bare smutter igennem.
7. Gentag punkt 6 ved modsat skulder og ved hofterne/benene.
8. Vend sprællemanden med bagsiden op og montér snoretrækket som vist nedenunder. Det er lidt bøvlet, så her skal selv store børn have hjælp. Du kan lime en flad magnet fast på baghovedet, så sprællemanden kan hænge på køleskabet. Sæt evt. store perler på snoren til at trække i.

collage

 

Med kærlig hilsen 15. december 2013

Filed under: Egne projekter — TigerTernet @ 23:32
Tags: , ,
P1030394

Børn bliver alt for hurtigt store, så hvad er mere nærliggende at trykke på “pauseknappen” og forsøge at indfange nuet?

Det er ikke altid at børnekreationer er så seværdige, at andre end forældrene synes, de skal stå fremme eller hænge på væggene.

Da der skulle kreeres hjemmelavede julegaver fra vores børn, var det derfor vigtigt, at det ikke er noget, som modtagerne føler sig forpligtede til at have stående fremme.
Derfor kan jeg godt lide tanken om, at vi “belemrer” andre med noget, som kan bruges og ikke skal udstilles.

Viskestykkerne er hjemmesyede. De er forholdsvis nemme at gå til.
Hvis du ikke selv kan sy, kan du gå ud og købe de viskestykker, du skal bruge.
Hvis du vælger at sy selv, så gør dig selv den tjeneste at gøre dig lidt umage med hjørnerne og pynt dem med en matchende strop. Det er prikken over i’et.

Den største udfordring var at lave håndaftryk af den mindste på 8 mdr. Han ville helst ikke strække fingrene, og når han gjorde det, ville han gerne kramme stoffet. Jeg er nu alligevel godt tilfreds med resultatet.

 

Gratis taskemønster 3. december 2013

Filed under: Egne projekter — TigerTernet @ 22:23
Tags:

P1030092Det er ret begrænset hvor mange kreative projekter jeg får sat i søen og det savner jeg i den grad.
Ja – jeg går hjemme på barsel, men da det er 3. barn på 3 år, sumper jeg ikke ligefrem i café latte og biscotti på cafeerne for at få tiden til at gå. På de gode dage bliver det måske en mariekiks og en brikjuice på en legepladsbænk, men det har også sin helt egen charme.

Nå. Men et af de få projekter, jeg har kastet mig over er en taske. Jeg har fundt et gratis mønster, som har vist sig at være rigtig godt: http://verypurpleperson.com/wp-content/uploads/downloads/2010/04/vpp_reversiblebagpattern3.pdf

Da jeg tog billedet, var tasken nysyet og der ligger ikke noget i den. Nu har den været i brug et par uger og fungerer rigtig fint og ser ikke så stiv ud længere. De to indsnit i bunden gør den rummelig og pæn i faconen, og så er den tilmed nem at sy. Jeg har tilføjet en lomme indvendigt, da jeg synes, det er rart med et bestemt sted til pung og mobil. Så gør det ikke så meget, at alt andet ligger og roder rundt. Jeg har overvejet at peppe den lidt op med en hæklet blomst ol., men dertil jer jeg ikke nået endnu. Gad vide om det nogenside bliver til noget?!