Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Katte – 2. klasse 10. marts 2014

imageSå er jeg tilbage på arbejde efter 3. barsel. Dagsformen i billedkunst er lidt rusten, men det skal jeg nok få rettet op på i en fart. I det her forløb var det især den grå baggrundsfarve, der drillede.  Den gjorde anonyme, men vi fik rettet op på det med en svag konturstreg med en sort farveblyant. Den blev ligeledes brugt omkring øjnene.

Jeg faldt over Denise Fiedlers hjemmeside og synes, at hendes arbejde med avispapir er en sjov og anderledes idé. Ved at finde inspriation i hendes collager, ville jeg vise eleverne, at man kan lave flotte billeder med meget få midler. Herudover er det en god motorisk træning for 2.klasses elever at klippe og lime. Der var nogle elever, som havde meget svært ved øjne og knurrehår, da klipning og limning stiller krav til motorikken.

imageInden vi gik i gang, viste jeg billeder af rigtige katte. Jeg projekterede dem op på et whiteboard, og eleverne var med til at tegne de geometriske figurer, vi kunne genkende:
Trekanter (hoved, næse mund, ører)
Cirkler/ovaler (øjne, kroppe)

Herefter viste jeg dem Denise Fiedlers hjemmeside http://pastesf.com/index.html hvor vi især kiggede på kattebillederne og talte om, hvordan hun også havde brugt de geometriske figurer i hendes arbejde.

Inden eleverne gik i gang med deres egne billeder, viste jeg på tavlen, hvordan de skulle disponere papiret. Herudover viste jeg dem, hvordan de skulle lave øjnene. Jeg havde lagt gult og grønt papir frem til irisser og rødt karton til halsbånd.

Materialeliste:
Lim
Sakse
Kardus (gråt, hvidt, sort)
Grønt/gult/rødt karton
Avispapir
Sort farveblyant

P1030964

Reklamer