Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Anemoner – 2. klasse 5. maj 2014

20140331_084237I slutningen af marts havde jeg og en kollega 2. klasse med i skoven for at tegne anemoner. Timerne ligger mandag morgen fra 8.00-9.30. På det tidspunkt var det stadigvæk halvmørkt om morgenen og planen var, at eleverne skulle opleve skoven vågne. Men lige netop dén morgen, var det så tåget, at vi overvejede, om vi overhovedet turde bevæge os ud i morgentrafikken. Vi tog heldigvis afsted. Eleverne fik en noget anden oplevelse end planlagt, men skoven var utrolig smuk indhyldet i tåge. De nøgne grå trær mod det grøn/hvide anemonetæppe så rigtig flot ud.

Eleverne fik udleveret gråt A3 tegnekardus og blyanter. Vi havde forinden talt om, hvad skitser er, så eleverne fik ikke viskelæder. Nogle elever syntes, det var et syndigt rod sådan at skulle tegne videre hulter til bulter, hvor der var plads på papiret. Det er måske forståeligt nok, da børn ofte tegner en tegning færdig og derefter begynder på en ny på et nyt stykke papir.

imageI billedkunsttimen efter turen, introducerede jeg eleverne for et “søgevindue”. De fik et stykke A4 papir udleveret og skulle klippe en lille firkant i midten. De skulle nu søge efter det bedste sted på deres skitser. Hvis søgevinduet var for lille, skulle det bare klippes større. Søgevinduerne blev limet fast på skitserne, så eleverne kunne fastholde det sted, de havde udvalgt. Jeg har ikke tidligere bruget søgevinduer med elever, men det virkede rigtig godt. Det betød, at eleverne nemmere kunne overskue deres skitser og udvælge det bedste sted.

imageEleverne overførte “deres bedste sted” til gråt A4-tegnekardus. Det var ikke oprindeligt meningen, at slutresultatet skulle være på gråt papir, men grundet vejret på udflugtsdagen, synes jeg, det var oplagt at vælge denne farve.
Det var en meget svær opgave for eleverne at tegne de små søgevinduer op på A4-papir. Det var svært for dem at forstørre.

imageFor at få anemonerne til at lyse op, som de havde gjort den triste martsdag i skoven, fik eleverne udleveret hvid Caran d’Ache Neocolor farvekridt  til blomsterhovederne. Herefter malede de bladene med alm vandfarve. Da tegningerne var tørre, blev de tegnet op med sort sprittusch. Eleverne skulle tegne efter deres blyantsstreger – ikke dér hvor vandfarverne var malet. Til slut blev de monteret med en sort ramme.

anemonecollage

Advertisements
 

3 Responses to “Anemoner – 2. klasse”

  1. Georg Nissen Says:

    Hillemænd hvor du kan ramme én lige i hjertet med de ting, du får dine elever til at lave. Hvor forunderlig smukt. Både du og de må være smadderstolte!

  2. tigerternet Says:

    Tak for de fine ord Georg. Faget er ikke særlig opprioriteret, men jeg synes, det er vigtigt, at eleverne mærker, at JEG synes, det er vigtigt. Jeg tror, det er dér hemmeligheden ligger begravet.
    Jeg har en charmerende elev i fjerde klasse, som jeg vejledte i en given opgave for 14 dage siden. Han kiggede op på mig, og med et glimt i øjet sagde han: “Jamen Karin. Jeg er jo bare en dreng på 11 år”. Dén kommentar har givet mig stof til eftertanke, men det er en rigtig stor motivation for mig at se, når eleverne er stolte over deres slutresultater. Er det så ikke OK at presse dem lidt?

  3. Anonym Says:

    Nej hvor er det fint og næsten helt poetisk 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s