Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Vindposer – 3. klasse 8. september 2014

Filed under: billedkunst ideer til børn — TigerTernet @ 14:31
Tags: ,

Inspireret af de vindposer japanerne bruger til “kodomo no hi” – Drengenes Dag – fremstillede 3. klasse karper/fisk, som skulle bruges i et tværfagligt projekt. Læs mere om Drengenes Dag her: http://infolink.elbo.dk/dlo/dokumenter/doc/7987.pdf

Vi fik en snak om fremmede lande og fremmede kulturer. Det kan være svært at forstå, at japanerne ikke fejrer fødselsdage på samme måde som i Danmark, når man er 9 år og elsker sin egen fødselsdag.

Arbejdet med fiskene var lidt af et pillearbejde for eleverne, men ved fælles hjælp gik det. Jeg havde for første gang forsøgt at sætte eleverne sammen 2 og 2 i hjælpegrupper. Det var ikke meningen, at de skulle lave en fælles fisk, men de skulle hjælpe hinanden undervejs, hvis de havde brug for hjælp. Det er ikke sidste gang, det skal prøves.

P1050511Materialer:

Silkepapir i 2-3 farver
Saks
Hvidt karton
Sort tusch
Snor
Limstift
Limpistol
Toiletruller

Sådan gjorde vi:

  • Jeg havde på forhånd tegnet runde skabeloner op på karton, så eleverne bare skulle klippe dem ud og bruge dem til at tegne fiskeskæl efter.
  • Eleverne valgte 2-3 farver silkepapir og klippede cirkler ud efter skabelonen. Herefter halverede de dem, så de blev til halvcirkler/fiskeskæl.
  • Skællene blev “taglagt”  på toiletrullen i rækker. De skulle begynde fra haleenden. De omhyggelige elever, som ikke lavede for langt mellem rækkerne, fik fine skæl. De knap så omhyggelige fik huller mellem skælrækkerne.
  • Der blev lavet huller i fiskene til snor og fremstillet øjne. Øjnene blev limet fast hen over snoren, for at skjule hullerne.
  • Halen blev klippet og monteret og fisken blev bundet fast til et grillspyd.20140908_115634
Reklamer
 

Fristende æbler og syndefald – 1. klasse 7. september 2014

1P1050496Det er 5 år siden jeg sidst startede en 1. klasse op og hold da op, hvor skal alt bare HELT ned i tempo.

Jeg har brugt et gammelt forløb om æbler (du kan læse om det her), men denne gang er det blevet krydret med et tværfagligt forløb om æblet. Det hele kom sig af, at eleverne havde hørt syndefaldsmyten i kristendom og dermed talt om det helt særlige og fristende æble i Paradisets Have.

Forløbet begyndte i klassen, hvor der en morgen stod en stor kurv med friske rød/grønne æbler. Efter morgenens ritualer fik eleverne besked om at være helt stille mens de fik et æble hver. Herefter duftede eleverne til æblerne. Det var ikke alle elever, der kunne dufte noget, men da jeg bad alle om at være musestille, lukke øjnene og dufte, blev det nemmere. Vi satte ord på, hvad æblet duftede af. Jeg tegnede en stor næse på tavlen og skrev ordene ned.

1P1050498Herefter kom vi til synssansen. Nu tegnede jeg et stort øje og skrev igen de ord ned, som eleverne kom med (stilk, blomst, rød, grøn, brun, gul, stribet, prikket, bulet, rund osv.)

Eleverne følte på æblet (tegning af en hånd+ord), smagte på det (tegning af en mund+ord) og lyttede til hvordan det lyder, når man spiser et æble (tegning af øre+ord). Det var ret afgørende for oplevelsen, at der var ro til at koncentrere sig om den sans, de var i gang med at undersøge. I mit stille sind, kunne jeg ikke lade være med at smile, for under planlægningen havde jeg helt glemt, hvor tandløse en 1. klasse er. Det var ikke alle elever, der fik sig gnavet helt ind til kernehuset.

 

P1050536P1050530Efterfølgende læste jeg alle ordene op fra tavlen, hvorefter jeg viskede dem ud, så det kun var tegningerne, der stod tilbage. Nu fik eleverne udleveret en linjeret side til en formbog. Overskriften skulle være “Æbleord”, og herefter skulle eleverne skrive alle de ord, de kunne huske. Hvis de gik i stå, kunne de kigge på tegningerne på tavlen og måske komme i tanke om nogle flere.

Da eleverne var ved at være færdige med ordene, fik de udleveret forsiden til formbogen samt akvarelfarveblyanter. De fik en introduktion til farverne, og farvelagde forsiden.

Jeg stillede vand på bordene. Eleverne skulle nu dyppe 1-2 fingre i vandet og stryge på farverne én ad gangen. Til sidst skulle de få overgangene mellem farverne til at se naturlige ud ved at blande dem lidt. Forsiderne blev lagt til tørre.

På de øvrige sider i formbogen skrev eleverne en gendigtning af syndefaldsmyten og tegnede kundskabens træ, slangen og  Adam og Eva.

Hent sider til formbogen her.

Vi sang “Æblemand” og så filmen “Ormens øje” (Filmstriben – den tager 5 minutter).

I billedkunsttimen gentog jeg et gammelt forløb om æbler, som er et nærstudie af æblets indre (se mere her). Denne gang farvelagde eleverne med Lyra vandfarver i stedet for Ecoline.

P1050508

1P1050505

IMG_0386