Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Snemænd I fugleperspektiv – 1. klasse 20. februar 2016

imageOpgaven med snemænd i frøperspektiv gav anledning til at tale om frø-, fugle- og normalperspektiv. Eleverne var både nede på gulvet, for at kigge op og oppe på stolene, for at kigge ned. De kom med forskellige kommentarer, som indikerede, at de var overraskede over, hvordan deres kendte lokale ændrede sig, når perspektivet ændrede sig.

Det er en forholdsvis simpel opgave at lave disse snemænd, men den stiller krav til en vis præcision. Cirklerne skal tegnes og klippes så præcist som muligt, og det kan være svært, når man går i 1. klasse.

Jeg synes, det er nødvendigt at være MEGET TYDELIG i første klasse, så jeg viste eleverne hele processen i små bidder undervejs. Den så nogenlunde således ud:

imageJeg havde på forhånd lavet skabeloner til de 3 cirkler, som skulle limes ovenpå hinanden. Da de var klippet ud, skulle de farvelægges i kanten med lyseblåt vandfarve. Det giver snemændene dybde.

Til halstørklædet havde eleverne også en rund skabelon. Da den var tegnet af, skulle eleverne selv tegne halstørklædesnipperne. Halstørklæderne blev farvelagt med farveblyanter, men burde nok have været farvelagt med tusch.

Næsen en af orange karton og øjnene er sort tusch.

Vi kiggede i fællesskab på iskrystaller, som eleverne tegnede på et nyt stykke hvidt A4-papir, som skulle blive til baggrunden. Herefter blev det farvelagt med flydende blåt akvarel.

Ny skulle det hele samles. Vi brugte 3d-tape, så der kom lidt afstand mellem de forskellige lag, men foldet tape vil også virke fint. Til sidst skulle eleverne vælge hvordan snemanden skulle placeres på baggrunden. Nogen fik dækket nogle mislykkede snefnug på baggrunden. Andre lod både snemand og halstørklæde rage ud over kanten af baggrunden. Mit eneste krav var, at snemandens næse skulle pege ind mod det største område med blåt farve. Det ville sikre en nogenlunde komposition, ligegyldigt hvor eleverne ville placere snemændene.

image

 

Advertisements
 

4 Responses to “Snemænd I fugleperspektiv – 1. klasse”

  1. Kathe Says:

    Hej
    Jeg synes det er nogle fantastiske projekter du får lavet, og jeg er imponeret og taknemlig for at du deler med os andre.
    Jeg må flovt indrømme, at jeg ikke helt forstår hvordan du laver baggrunden. Hvad tegner de iskrystallerne med?
    Mvh
    Kathe

  2. hannegross Says:

    Jeg har godt set snemanden på pinterest. Men hvor er det fedt, at du beskriver step-by-step. Det har jeg sådan brug for som ny billedkunstlærer. Jeg skal lige have tjekket din blog ud her. Glæder mig allerede.

  3. tigerternet Says:

    Iskrystallerne er tegnet med hvide farveblyanter (Super Ferby), da de er nemmest at håndtere, når der skal tegnes detaljer. Eleverne skal tegne krystallerne godt op. I kan også bruge farvekridt eller fedtfarver. Jo mere fedt der er i den farve, I tegner iskrystallerne med, jo hvidere vil de se ud, når I maler over med akvarel. Det er fedtet i tegneredskabet, der afviser at optage akvarelfarve.
    Med farveblyanter bliver iskrystallerne lyseblå.

  4. tigerternet Says:

    Det er skønt, hvis du kan bruge bloggen


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s