Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Fletværk – 2. klasse 22. april 2016

Filed under: billedkunst ideer til børn — TigerTernet @ 23:54
Tags: , ,

image

Forløbet har været en introduktion til forskellige blyanttyper og har været en videreførelse af arbejdet med lys/skygge. Vi lagde ud med en tegnediktat med blyant og optegning med sprittusch. Herefter skulle eleverne lægge skygger de rigtige steder. Vi har tidligere talt om, at de områder på et objekt, der er længst væk, skal være mørkest (med mindre der er en lyskilde). Det har der været rigelig mulighed for at øve sig på her.

 

 

Bogstavugler – 1. Klasse 20. april 2016

Filed under: billedkunst ideer til børn — TigerTernet @ 21:22
Tags: ,

image

Skolens logo er en ugle, så det var oplagt at bruge uglen som motiv for et collageforløb med 1. klasse.

Ud fra simple principper skulle eleverne lave deres egne ugler uden skabelon.image

  • Kroppen: Tegn først en stor firkant på bagsiden af pairet. Tegn “indsnit” til ører. Klip efter stregen – nu har uglen ører
  • Ører, tæer og næb: trekanter
  • Baggrund til øjne: et stort “B”
  • Øjne: O’er i forskellige størrelser
  • Vinger: To store D’er.

Når delene var klippet ud, skulle de limes sammen. Jeg kan varmt anbefale “VTR-klæber” til papir. Det skal smøres på med pensel, men klistrer næsten ikke på fingrene. Det tørrer mat op, så det betyder ikke så meget, at eleverne rammer lidt ved siden af.

Nogen af uglerne var lidt ferske og skulle have en konturstreg. Jeg viste eksempler på tavlen, hvor jeg havde taget billeder af nogen af uglerne og kastede dem op på storskærm. Med en sort boardmarker tegnede jeg nu konturstreger, så eleverne kunne se, hvordan man kan fremhæve detaljer, som ellers er svære at se.

imageJeg har laver stammen til træet og har malet kronen. Eleverne har tegnet og klippet bladene ud. Det er en simpel opgave, men det er rigtig god finmotorisk træning for eleverne. Det kan være svært at tegne selv en simpel skabelon af og herefter klippe den præcist ud med saksen.

 

Fødselsdage 4. april 2016

kagecollageSå klarede jeg mig endnu engang gennem 2 fødselsdage uden fondant. Begge kager, er banankager med hakket chokolade og er bagt til drengenes fødselsdage i børnehaven. Bamsekagen var til den 3-årige og Ninjagokagen var til den 6-årige. Ninjagokagen er betrukket med et tyndt lag indfarvet marcipan.

Jeg har fundet inspiration til bamsepynten her, men har givet dem mit eget “drej”. Hvis du selv forsøger dig, vil jeg anbefale, at du laver det hvide i øjnene med hvidt akrylmaling – eller orange, som er mere tro mod den originale Bamse. Du kan også bruge en rettelakpen, inden du tegner pupiller med en sort sprittusch.