Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Kanelsnegle i ny forklædning 31. august 2012

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 08:34
Tags: , , ,

Rå dej ser aldrig rigtg appetitligt ud, men det ender godt alt sammen.

Hele hemmeligheden ligger i cremen. Det er noget nas at lave, men det er besværet værd og de bliver bedre end bagerens! De kan sagtens fryses ned.

Du skal bruge:
50 g gær
3½ dl lunkent mælk
½ tsk salt
1 spsk sukker
1 æg
hvedemel

Fyld:
1 dl brun farin
2 tsk kanel
50 g oliemagarine (el. blødt smør)
½ pakke kagecreme (3 dl)

Glasur:
Flormelis
mælk

Sådan gør du:
Opløs gæren og saltet i mælken og tilsæt derefter de øvrige ingridienser. Ælt dejen rigtig godt igennem. Gerne i en maskine. Imens dejen efterhæver laves kagecremen og farin/smør/kanelblandingen.

Tag nu ca. 1/3 af dejen og rul den ud til en plade på ½-1cm. Beklæd en form og skær kanterne af. Jeg bruger ofte lagkageforme. Til bradepanden på billedet har jeg lavet dobbeltportion.

Smør nu 1/3 af kanelblandingen og 2/3 af cremen ud på bunden. Drys evt. en håndfuld hakkede hasselnødder eller roisner over, hvis du har de lyster.

Rul resten af dejen ud og lav små kanelsnegle – husk at komme kanelblanding og creme i dem. Sæt kanelsneglene i cremen på kagebunden med god afstand, så der er plads til at de hæver. Det er lidt bøvlet med cremen, men hav tålmodighed.Lav ikke sneglene for store. Hvis der er for mange kanelsnegle, så bag resten i muffinsforme.

Lad herligheden hæve endnu engang og sæt kagen i ovnen ved 180-200 grader i 30-45 min. Hvis den bliver mørk på toppen undervejs så læg et stykke bagepapir løst over kagen og bag videre. Lad kagen køle. Rør glasuren sammen og put den ovenpå.

Jeg glemte at tage et billede af kagen, da den var bagt, men den fik også lynhurtigt ben at gå på.

 

Blomme/pæremarmelade 10. september 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 17:43
Tags: , ,

Nogen gange støder man ind i smagssammensætninger, som slår benene væk under én. Har du måske nogen sinde prøvet at tilsætte et lille skvat rom til brombærmarmeladen? Jeg kan slet ikke lade være længere.
Denne opskrift har hverken noget med brombær eller rom at gøre, men at slå benene væk under én – det kan den!

Du skal bruge:
500 g blommer
300 g gode pærer (evt. Clara Friis)
½ dl vand
400 g sukker
2 stjerneanis
½-1 tsk fenniklefrø
Evt. 1-2 tsk geleringsmiddel og Atamon

Fjern stenene i blommerne og kernehusene i pærerne. Skær frugten i tern og læg dem i en gryde sammen med resten af ingredienserne på nær geleringsmiddel og Aramon.
Jeg plejer at have et forholdsvis afslappet forhold til den mængde af krydderier jeg putter i min mad, men her er det vigtigt, at du ikke kommer for meget i. I denne marmelade skal krydderierne kildre på tungen – ikke smage igennem.

Jeg hylder princippet om at koge marmelade så kort tid som muligt, for at bevare nuancerne i frugtsmagen, men du skal koge, til frugtkødet er mørt. Det kan tage lidt tid med denne opskrift.
Jeg koger altid marmelade i en bredbundet gryde uden låg. På denne måde fordamper der en del vand, og så slipper jeg ofte for at bruge stivelse. Man kan også bruge en stor pande.

Når frugten er mør, kan du tilsætte geleringsmiddel og Atamon, hvis du vil have en fast og mere holdbar marmelade.

Hæld marmeladen på skoldede glas og sæt låg på med det samme.

 

Amerikanske pandekager 28. marts 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 17:21
Tags: , ,

Ingen rigtig brunch uden pandekager – vel Julia?? Pøj, pøj med opskrift og konfirmation.

Du skal du bruge:
250g hvedemel
1 spsk sukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
2 spsk olie
2 dl kærnemælk
2 dk mælk
2 æg
evt. 2 tsk vaniljesukker

Sådan gør du:
Bland de tørre og de våde ingredienser hver for sig og rør dem derefter sammen. Lad dejen hvile ½ time.
Jeg bager  oftest pandekagerne på en blinispande, men de kan sagtens bages på en alm. pande. Hvis dejen løber for meget ud, tilsættes en smule mere hvedemel.
Varm panden op. Pas på den ikke bliver for varm. Juster varmen, så overfladen på pandekagen er fyldt med små bobler, når pandekagen er klar til at blive vendt.

 

 

Små bacontærter 26. januar 2010

Filed under: opskrifter — TigerTernet @ 17:25
Tags: ,

Hvis du er træt af æg og bacon på den traditionelle måde, så er disse små tærter løsningen. Du kan også lave tærten i en stor tærteform, men her vil jeg skyde på, at du skal fordoble portionen af tærtefyldet.

Tærtebund (Kan forberedes dagen i forvejen):
180 g mel
1 tsk salt
75 g smør
1 æg
Evt. en lille sjat vand til at samle dejen med.

Fyld:
1 pk. bacon i tern
1 lille fintsnittet løg
1 lille fed presset hvidløg
1 dl revet ost
2 æg
½ spsk kartoffelmel
salt+peber
Tomat og persille

Bunde:
Smelt smørret og lad det køle lidt. Tilsæt de øvrige ingredienser og saml hurtigt dejen. Rul dejen ud mellem to lag madfilm eller mellem to opskårede plasticposer. Så slipper du for at dejen hænger i bordpladen eller bliver fyldt med mel. Skær cirkler ud, der er lidt større end dine muffinsformes bund. Jeg har bagt mine tærtebunde på “bagsiden” af nogle metalforme, så siderne ikke glider ned under forbagning.
Bag bundene ved 200 grader i 10-15 minutter.

Fyld:
Rist baconen gylden og svits løg og hvidløg med de sidste par minutter. Læg fyldet på tærtebundene og læg en lille “tot” ost på hver.
Bland æg, kartoffelmel, salt og peber og hæld det i tærtebundene lige inden de stilles i ovnen.
Bag tærterne ved 200 grader til de er gyldne og pynt med tomat og persille.