Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Malede portrætter 4. kl 8. maj 2011

Inden forløbet gik i gang, blev klassen præsenteret for en række portrætter (på PowerPoint). Vi talte om, hvad et portræt er, og hvilke forskellige materialer man kan fremstille portrætter i:


Foto
Blyantstegning
Farvekridt/farveblyanter
Kul
Collage
Grafisk tryk
Relief
osv.

Eleverne havde medbragt et lærred på 30×40 cm, som vi grundede den første gang. Mens vi grundede lærrederne, malede vi forskellige materialer ind i malingen. Krøllet avispapir, bølgepap, tapetrester, stof, net, rispapir (silkepapir duer ikke, da det afgiver meget farve). Det meste af fladen skulle være dækket af disse materialer. Til slut måtte eleverne lime få stykker nodepapir, avispapir, frimærker el. andet på billedet. Disse skulle ikke grundes

Gangen efter skulle eleverne male protrætter med meget tyndtflydende sort maling. De skulle stå med ryggen til lærrederne og kigge i et spejl og male ansigtsform, øjne, næse, mund og ører. Herefter måtte de vende sig om og male hals og skuldre.

Inden eleverne malede, viste jeg dem, hvordan de skulle gøre. Det er vigtigt, at de får at vide, at ansigtet skal fylde så meget på lærredet som muligt, og at øjnene skal være mandelformederunde/ (ikke bare prikker). Min erfaring er, at det også er en god idé at få eleverne til at tegne munden som én streg. Hvis de forsøger at tegne læber, bliver det meget gnidret. Ligeledes bliver næserne bedst, hvis de males som en “krog” og ikke en rund “snude”. Hvis der er plads til ører, kan de ligeledes males på.

Få eleverne til at dyppe penslen ofte i malingen. De må ikke male for hurtigt, da det er svært at styre formen, da de ser lærredet gennem et spejl! Malingen vil ligeledes have svært ved at løbe.

Gangen efter malede vi baggrunden og ansigterne. Eleverne kunne vælge mellem enten grønne eller blå nuancer til baggrunden. Til ansigtet fik eleverne udleveret farverne gul, rød og orange.
Inden de gik i gang med at male, viste jeg dem, at de kunne udnytte strukturen i lærrederne og give deres malerier dybde. Jeg havde selv fremstillet et lærred, så eleverne kunne se, hvad jeg mente med det jeg sagde – jeg malede mens jeg forklarede.

Jeg opfordrede til, at eleverne ikke blandede farverne alle steder på lærredet, men også i nogle områder lod farverne stå frem som “rene” farver. Malerier bliver ofte set på afstand, og her kan man ikke se mange små detaljer.
Eleverne fik kun udleveret lidt maling på paletterne ad gangen, så det hele ikke blev kørt sammen til én stor klat. De blev opfordret til at passe på, at de ikke malede et for tykt lag maling på nodepapiret og frimærkerne.
De skulle skylle paletter og pensler, når de gik fra at male baggrund til at male ansigt.

Jeg har haft god erfaring med at udlevere store, flade pensler, så eleverne ikke kommer til at “gnidre” for meget og lave mange detaljer med en lille pensel. Den smalle side på en stor pensel kan sagtens bruges til at male tæt ind til de sorte streger. Det er vigtigt, at eleverne forsøger at undgå at male på de sorte streger.

Nu skulle malerierne tørre og herefter fik eleverne igen udleveret den tyndtflydende sorte maling. Nu kunne eleverne pludselig se kvaliteten i, at malingen løb, så mange ønskede at male de sorte streger op igen og få det til at løbe endnu mere

Til slut limede eleverne knapper i øjnene på portrætterne så de fik lidt mere liv. Vi talte om, at malerier ofte ses på afstand og derfor havde jeg elefantsnot med, så eleverne kunne afprøve forskellige kombinationer af knapper, inden de endelig besluttede sig og limede knapperne permanent fast.
Når de havde prøvet et nyt hold øjne, blev de sendt 5-7meter væk fra maleriet, og blev bedt om at give en vurdering. Her havde jeg mange gode samtaler om, hvad der fungerede godt og hvad der var mindre godt. Det var ikke tilladt at lime, før eleverne havde talt med mig!

Inspirationen til forløbet er fundet i bogen “Rundt om mennesket”.

Reklamer