Tigerternet

Hvad hjertet er fyldt med, flyder bloggen over af

Fødselsdage 4. april 2016

kagecollageSå klarede jeg mig endnu engang gennem 2 fødselsdage uden fondant. Begge kager, er banankager med hakket chokolade og er bagt til drengenes fødselsdage i børnehaven. Bamsekagen var til den 3-årige og Ninjagokagen var til den 6-årige. Ninjagokagen er betrukket med et tyndt lag indfarvet marcipan.

Jeg har fundet inspiration til bamsepynten her, men har givet dem mit eget “drej”. Hvis du selv forsøger dig, vil jeg anbefale, at du laver det hvide i øjnene med hvidt akrylmaling – eller orange, som er mere tro mod den originale Bamse. Du kan også bruge en rettelakpen, inden du tegner pupiller med en sort sprittusch.

 

 

 

4 års fødselsdag for frøken rosenkind 12. oktober 2015

Filed under: Egne projekter,opskrifter — TigerTernet @ 22:14
Tags: , , ,

kage1Så blev min skønne pige 4 år. Som tiden løber.

Hun ville helst have en Elsa-kage med i børnehaven, men det store kompromis blev en Olaf-kage, da der er grænser for mine evner ud i dekorationskunsten. Jeg nægter stadigvæk at bruge fondant, så Olaf er lavet af udrullet marcipan. Derfor er han ikke helt hvid, men det synes jeg ikke gør noget, så længe han ikke lægger på en hvid baggrund. Hvis han havde gjort det, ville han se pisgul ud. Olafs baggrund er blåt glasur med snirklemønstre.

kage 1Da familien kom i weekenden, blev det til indbagt is på en bund af god brownie med fyld af nødder og chokolade. Hertil hjemmelavet karamelsauce. Jeg lavede marengsen af 5 æggehvider og 250g sukker. Det var lige i underkanten.

Fårets hoved er lavet af sølvpapir, et flamingoæg, malertape og sort maling. Jeg havde ikke så meget tid, så hovedet blev lavet i løbet af nul komma fem. Malertape er langt hurtigere end papmache, hvilket man kan bruge til rigtig mange andre projekter.